Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Præsentation

På Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har vi arbejdet med vedvarende energi siden 1983. Vi får besøg af cirka 5000 gæster hvert år, som er nysgerrige på vedvarende energi og den grønne omstilling. I projektet Grøn Safari arbejder vi med FN's 17 verdensmål sammen med skoleklasser.

Pædagogisk profil

På Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi har vi løbende 2-6 trainees, som kommer fra hele verden, og som kommer til Folkecenteret som en del af deres uddannelse. Vi har mange skoleklasser på besøg, og grupper fra civilsamfundet, og vi bestræber os på altid at møde vores gæster med udgangspunkt i deres hverdag og tale med dem i øjenhøjde. For skolerne vil der altid indgå elementer, hvor børnene får fingrene i det vi taler om. Det centrale i skolebesøgene er, at alle skal have ny viden med sig hjem, som kan danne udgangspunkt for gode samtaler hjemme i familierne samt at børnenes egen nysgerrighed bærer deres engagement. For de yngre børn (inkl. børnehaver) er en tur til Nordisk Folkecenter i endnu højere grad en fysisk oplevelse, hvor vi går på opdagelse på vores store område med vindmøller, solcelleanlæg, biodome, bæredygtigt byggeri, køkkenhaver og biodiversitetssti. 

Entré

Grøn Safari er gratis for skoleklasser. 

Kontakt
Pernille Manicus
92991617
Træffetid Mandag-torsdag: 9-15

Forløb udbudt af Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi

Dagtilbud

Grundskole