Gratis

MIG & MIN BY - for børnehaver

Beskrivelse

I anledning af Thisteds 500-års jubilæum som købstad har Thisted Museum bygget særudstillingen MIG & MIN BY i samarbejde med en gruppe børnehavebørn. Kom på et besøg i udstillingen med museumspædagogen Tina, der gennem lege fortæller os om Thisted og Skygningerne. Udstillingen er bygget op omkring en fortælling om Skygningerne, der er et miniputfolk, som bor mellem os. De sover i en sardindåse, samler på ting og går på opdagelse i byens univers, uden at vi rigtigt lægger mærke til dem. Med Skygningerne kan man f.eks. besøge en pølsevogn og en butik, og man kan undersøge, hvad børn legede med i gamle dage, og hvad der ligger i jorden under vores fødder.

Aktiviteter

Gennem forskellige legeaktiviteter undersøger vi udstillingens univers.

Forberedelse

Inden børnehavens besøg sendes bogen ”Skygningernes forunderlige rejse gennem byen – et eventyr og ideer til at udforske din egen by” samt plakat og et eksemplar af hand-out til børnehaven. Børnehavegruppen opfordres til at læse historien om Skygningerne inden deres besøg.

Efterbehandling

Efter besøget kan børnehavegruppen arbejde videre med aktiviteterne bagerst i bogen ”Skygningernes forunderlige rejse gennem byen – et eventyr og ideer til at udforske din egen by”. Børnene får endvidere alle et hand-out med hjem, for at understøtte forældresamarbejdet. Et hand-out indeholder blandt andet et brætspil, bybingo og ark til farvelægning.

Formål

Forløbet understøtter børnenes kulturelle medborgerskab (defineret som at have viden om det sted man bor, føle sig hjemme, identitetsmæssig tilknytning, fællesskabsbefordrende, inkluderende, demokratisk dialog, oplevelse af medindragelse, aktiverende, viden om rettigheder og pligter)

Forløbet giver ny viden om vores by i et historisk perspektiv

Forløbet giver øget kendskab til Thisted Museum

Udstillingen er en vandreudstilling skabt af Museum Vestsjælland og Vardemuseerne med støtte fra Nordea-fonden. I Thisted-udgaven er den tilpasset vores by i samarbejde med en gruppe børn fra Espersens Børnehus i Thisted.

Sted
Thisted Museum
Jernbanegade 11
7700 Thisted

Vi mødes ved hovedindgangen. Bemærk, at museet er flyttet over gaden sidste sommer.

Inspirationsmateriale
Tilmelding

Tilmelding sker til museumspædagog Tina Oddershede Vangsgaard. Det er nemmest at få fat i Tina på mail.

Tlf.nr. 97920577