For enden af regnbuen

17.01.2017

Arbejdsgruppen for Børnekulturnatten har holdt det første møde i år. Op til mødet havde de i samarbejde med Thy Billedskole lavet en temaworkshop på Sennels Skole med 5. klasse, hvor børnene malede deres tema-idéer. Her på billedet ser du et af de mange temaforslag til årets børnekulturnat - vi har naturligvis valgt dette billede fordi, det temamæssigt passer til vores nye portal :)

Klassen kom med 13 forskellige temaforlsag, hvoraf arbejdsgruppen har udvalgt årets tema, som er For enden af regnbuen. Det har givet Børnekulturnatten en saltvandsindsprøjtning, at det sidste år var børnene selv, der fandt på temaet. At give stafetten videre til Sennels Skoles 5. klasse var derfor oplagt - og det blev igen en succes for både de deltagende børn og for arbejdsgruppen, der var meget imponeret over de flotte og inspirerende billeder, som eleverne havde lavet.