Mål for forandring

drømmer

Beskrivelse

Det aktive og engagerende undervisningsforløb Mål for forandring giver eleverne kendskab til de 17 konkrete mål og udfordrer dem til at tage del i at opfylde dem ved at skabe små forandringsprojekter i deres eget nærmiljø.

Indhold

Undervisningsmaterialet består af 3 dele som kan afvikles uafhængigt af hinanden:

  1. Arbejde med online undervisningsmateriale med intro til Verdensmålene og inspiration til at skabe forandringsprojekter (2-3 lektioner).
  2. “Løb for forandring” – eleverne skal på et løb ude i byen, hvor de bruger deres smartphones til at navigere, løse kreative opgaver og spore sig ind på deres eget forandringsprojekt (3-4 lektioner)
  3. Realisering af klassens forandringsprojekt (varierende tidsforbrug)

Orienteringsløbet tager alt i alt omkring 3 timer (per klasse). Hvad I ellers vælger at afsætte af tid til forberedelse og efterbehandling, bestemmer I selv.

FORM

Forløbets del 1 og 3 foregår med klassens egen lærer, der bliver guidet godt på vej af en grundig lærervejledning.
MUNDU kan stå for forløbets del 2 - ”Løb for forandring” - ude i byen. Læreren skal blot sørge for transport til og fra løbets udgangspunkt et centralt sted i byen. 

Formål

Forløbet giver eleverne viden om verdensmålene og tiltro til egne handlekompetencer. Det motiverer dem til at drømme om en bedre verden – og være med til at skabe den!
Det giver eleverne værktøjer til at arbejde med verdensmålene på en konstruktiv måde, hvor de selv aktivt kan bidrage med løsningsforslag.

Obs.: Materiale til forløbets del 1 og 3 kan findes på målforforandring.dk. Disse dele kan også afholdes som online undervisning.
Forløbets angivne pris er for del 2 - Løb for forandring - hvor MUNDUs formidlere besøger skolen. 

Sted

Vi tilrettelægger orienteringsløbet i jeres nærområde.

Undervisningsmateriale

Her finder du gratis online undervisningsmateriale til forløbet inklusive vejledning til selv at producere orienteringsløbet.

Tilmelding