Gratis

Book Bogbussen

Beskrivelse

Bogbussen kan bookes af friskoler, folkeskoler og  fritidsordninger m.fl. om fredagen i tidsrummet kl. 10-14. Vi kommer gerne ud til din klasse og fortæller om bibliotekstilbuddet. Vi kan holde booktalks om nye bøger eller vise bøger om bestemte emner. Skal I arbejde med et bestemt emne kan vi komme ud til jer med relevant materiale. En præsentation af bibliotekets digitale tilbud er også en mulighed evt. i forbindelse med en snak om kildekritik og søgemuligheder. Vi opretter gerne eleverne som biblioteksbrugere, så de kan låne hver især. Dog skal vi have en forældretilladelse til børn under 14 år. Blanket til forældresamtykke kan rekvireres ved at kontakte Biblioteket. Den gives med de elever hjem, der ikke er oprettet som brugere i forvejen og afleveres til Biblioteket i god tid inden besøget, så vi kan lave lånerkort på forhånd. Til lærere og pædagoger kan vi lave et depotlånerkort, så der er mulighed for at låne materialer om et bestemt emne og med forlænget lånetid.

Formål

Præsentere bibliotekstilbuddet for elever i grundskolen, måske som en første viden, der kan bygges videre på eller som en fortsættelse af den viden og det tilbud, børnene tidligere har mødt. Besøg af bogbussen medvirker til at fortsætte den røde tråd gennem hele skoleforløbet, som er meget vigtig i forbindelse med kvalitative oplevelser, læring, kildekritik og gode søgeegenskaber.

Sted
KulturRummet
Tingstrupvej 13
7700 Thisted
Undervisningsmateriale