Venusfiguriner i papirsler og dans!

07.08.2017

På Kirsten Kjærs Museum kan du imorgen og lørdag være medskaber af en danseforestilling! Forestillingen v Figurines, koreograferet af Julie Schmidt Andreasen, indbyder nemlig til papirslerworkshop, hvor der kan modelleres små venusfiguriner som efterfølgende inddrages og fortolkes af danserne.

Danseforestillingen V Figurines afbilder empatiske stadier mellem kvinder gennem dans, lyd og åndedræt. Her kommer kraftfulde og humoristiske sider til udtryk i en ungdommelig rejse på egne ben med fælles fodslag. Den ældste venusfigurine, vi kender til dato er en dansende kvinde. Børn, unge og voksne inviteres inden forestillingen til at skabe venusfiguriner, som inddrages og fortolkes af danserne. Publikum kan på den måde opleve både at være deltager og senere tilskuer i et bevægende ritual.

Yderligere information
Workshoppen afvikles tirsdag kl. 13.30 og lørdag kl. 12.30. Fra 6 år og op. Varighed ca. 1 time Pris 30 kr. (kontant betaling) Begrænset antal pladser. Tilmelding: julieschmidta@hotmail.com