RUM på skolerne

13.06.2017

I uge 25 (næste uge) har alle skoler i Thisted Kommune mulighed for at få besøg af os fra RUM-redaktionen. Vi kommer og fortæller om, hvordan man kan bruge RUM i undervisningssammenhæng.

RUM har nu været i luften i nogle måneder. I fredags blev vores digitale portal for et par timer ultra-analog og åbnede op for hyggeligt samvær og gavnlig udveksling af ideer om samarbejde brugere og udbydere imellem. RUM begyndte for alvor at tage form som det inspirerende og overbliksskabende mødested, det er tænkt som. Mange lærere og pædagoger fik her et indblik i RUMs mange kvaliteter. I uge 25 vil vi gerne understøtte brugen af RUM endnu mere. Derfor tilbyder vi at komme ud på skolerne til en kort orientering og demonstration af RUM. Vi kommer altså til jer, lige når det passer jer.

Skriv eller ring til os for at booke et besøg: mlk@thisted.dk / 99171915