Kulturens mange møder

24.08.2017

Så er det idag at Kulturmødet Mors for femte gang finder sted på Limfjordsøen. Årets tema er "At lukke op" og under denne overskrift deltager blandt andre én lokal skole fra Thy.

Har du ikke allerede lavet om på skoleskemaet for imorgen, så gør det nu og tag din klasse med på Kulturmødet Mors.

Ligesom ved sidste års Kulturmøde, er der massiv fokus på kunsten og kulturens betydning for børn og unge og fredag åbnes der op for en lang række samtaler om kunst i folkeskolen, dannelse i uddannelse og kunstens vej ind i den åbne skole.

350 børn fra seks nordjyske skoler, heriblandt elever fra Thorsted Friskole i Thy, har sammen med seks kunstnere udforsket kunstens mange sprog og udtryk i ugerne op til Kulturmødet Mors. Du kan høre om de forskellige samarbejder i en levende kultursamtale om børn, kunst, kultur og dannelse fredag eftermiddag kl. 13.30-14.15 i Brøndum. 

"Børnenes Vej til Kulturmødet" er støttet af Børns Møde med Kunsten (BMMK).

Yderligere information